Grostedet 4

Vi er nu kommet så langt, at der kun mangler gerigter, fodlister, indbyggede skabe i gang, fliser i køkken og så vores udestue. Er der regn og blæst, kan vi med sindsro blive inde og studere vejrforholdene fra vores lune stue.

Masseovnen holder os varm! Vi fyrer deri ca. hver anden dag. Det har vist sig at være nok. Bagsiden af masseovnen er væg i badeværelset, så der er virkelig dejlig varmt derude. Huset, som vi jo selv har tegnet og bygget, er blevet, som vi havde håbet og ønsket. Vi har ikke nogle ting, som vi har fortrudt. Det har været en lang byggeperiode på 3½ år. Men fordelen ved, at byggeriet skrider langsomt frem, er, at vi kan nå at gennemtænke og lave om på beslutninger, som egentlig var planlagt anderledes. Der står ikke en tømrer og venter utålmodigt på, at man tager en hurtig beslutning i en presset situation.

Vi er stadig meget glade for at være med i storfamilien, som hele tiden bliver større. Der kan ind imellem være divergerende synspunkter på, hvordan en eller anden opgave ønskes løst. Men vi er gode til at lytte til hinanden og indgå kompromisser. Det er jo bofællesskabets nødvendighed, at man ikke altid får det præcis, som man ønsker det, men må leve med de løsninger, som vi i fællesskab kan blive enige om. Det er en god proces at deltage i med hensynet til det fælles bedste i centrum.

Vi har 8 får, 4 lam og desuden 30 høns, som lægger store velsmagende æg til glæde for hele bofællesskabet. På markerne går der også en flok Skotsk Højlandskvæg og 2 heste, så der er altid noget at holde øje med. Vi håber på flere lam og også kalve og et føl om noget tid. 

I drivhuset har vi sået salat, ærter og dild og tomater, auberginer og peberfrugter er også sået. De er mere varmekrævende, så de har en god lys placering indendørs. Så foråret nærmer sig med stor aktivitet overalt. Det bliver dejligt igen at følge planter og dyrs udvikling og særligt er det at kunne høste egne salater, gulerødder, tomater og de mange andre ting, urtehave, drivhus, frugthave og bærhave giver i årets løb.

Det er nu fire år siden, at vi flyttede til Torpegård.

Vores halmhus er tæt på at være færdigt! Ved juletid blev hele plasthuset fjernet og frem kom det kalkede, fine orange hus.

Nu mangler vi gulvet i stue/køkken og selve køkkenet. Der er en særlig historie om det fine gulv, som kommer i vores store rum. Vi fik et tip om, at et gymnastikgulv på Ringe Fri og -efterskole skulle skiftes ud, da understøtningen var dårlig. Det er den fineste bøgeparket med streger til basket, badminton og håndbold. Vi brugte sammen med en flok bofæller et par dage på at tage det op og køre det hjem. Der er rigeligt til både vores stue, fælleshusets stue og bibliotek og gulve i to andre huse. Parketgulvet bliver høvlet af og bliver lagt uden streger. Genbrug når det er bedst!

Desuden mangler der gerichter om dørene og så udestuen. Men soveværelse og badeværelse er færdige og i teknik/depotrummet har vi indrettet et lille køkken. Så vi bor i huset nu og skurvognen, som har været vores hjem i næsten 8 år, er solgt og bliver hentet om tre dage. En æra er afsluttet! Vores lagerplads foran huset med blandemaskiner, grusbunker og sække med ler er nu forvandlet til en fin lille forhave.

For tre år siden startede vi på byggeriet, så det er virkelig dejligt at være kommet så langt!

Skt. Hans 2017 flyttede vi vores skurvogn til Torpegård, så nu har vi boet her godt 2½ år. Vi har på nærmeste hold fulgt udviklingen af vores bofællesskab og glæder os dagligt over at være midt i drømmen med socialt fællesskab, jordbrug og husbyggeri.
Vores halmhus tager stille og roligt form. Vi bygger selv og det medfører jo, at processen tager tid. Men det er en stor tilfredsstillelse at være med til hver en detalje i byggeprocessen. Vi har ofte oplevet, at når vi skulle starte en ny fase i byggeriet f.eks. at lave taget, så kan byggeriet gå i stå nogle dage. Der skal overvejes hvordan, hvilke materialer, hvad kommer efter osv. Men disse dage afklarer som regel de udfordringer, vi står overfor.

Det med at sove på tingene fungerer vældig godt her på byggepladsen! Dagene med eftertænksomhed bliver så brugt på arbejde i fælleshuset, keramikværkstedet, ved dyrene, i marken mv. Der er jo ingen grund til at kede sig.
Halmhuset har fået rejst spærben til at bære taget, og nu mangler kun det sidste lag tagpap, før taget er helt færdigt. Her for nylig fik vi besøg af ovnsætter Leif Hermansen. Det betyder, at der nu står en flot masseovn midt i den kommende stue.
Vi har hentet vores halmballer hjem, så nu er det længe ventede øjeblik kommet, hvor vi sætter halmballer i væggene. Men inden da har vi pakket vores øko-hus ind i plastik! Det er betingelsen for, at vi kan arbejde med halm i vinter. Som enhver anden isolering tåler halmen ikke vand. Plasten gør, at huset fremstår på en helt ny måde, – en ufo er landet på Torpegård!